torsdag den 28. april 2011

STILLE mens mor tænker!

Der har været stille herinde - som i HELT stille, for jeg er gået i tænkeboks, og venter spændt på, at der går et lys op for mig.

(billedet er lånt her)


Den virksomhed, jeg arbejder for lukker til årsskiftet, så jeg finde ud af, hvad jeg så vil beskæftige mig med. Det er en meget underlig situation og stå i som 33-årig, hvor der lige pludselig er helt åbne muligheder. Jeg er virkelig nødt til at grave rigtig dybt og tænke mig grundigt om: hvad er det, jeg vil være, når jeg bliver stor?

Egentlig, er jeg virkelig glad for at være karriere kvinde med spændende udfordringer både fagligt og personligt, men vi har jo fået en lille guldklump i familien, som jeg også meget gerne vil bruge min tid sammen med. Hvad gør man så: vælger at geare ned for karrieren for at få ekstra tid med Hannibal, men med risiko for at blive godt gammeldags mavesur over at ofre karrieren på familiealteret? Eller vælger fortsat at give karrieren gas med den store ulempe at tiden med Hannibal er begrænset til et par timer om dagen og weekenden, hvor han dog så får gavn af en glad mor med overskud (som en gang imellem vil have dårlig samvittighed over ikke at være der nok)? Findes begrebet kvalitetstid overhovedet - kan man virkelig opveje manglen på timer sammen ved at være mentalt tilstede i de timer, man har sammen eller er begrebet opfundet af fortravlede forældre, der forsøger at retfærdiggøre, at de ikke har nok tid sammen med deres børn?

Jeg har ikke knækket koden endnu, men tænker videre.. gruble, gruble, gruble. Hvordan gør alle i andre, der også har børn og spændende interessante jobs ved siden af?

mandag den 14. marts 2011

A Walk in the Park

Vi var en tur i parken i går - solen skinnede, og det var lunt (så lunt, som det nu er, når foråret titter frem for første gang). Mere kan man vist ikke forlange på en tidlig forårsdag.
Turen skulle bruges til at teste vores nye investering: en barnebærestol, så vi kan have Hannibal på ryggen. Vi skal et smut til London senere på måneden og først efter vi havde bestilt rejsen opdagede vi, at det var nærmest umuligt at komme rundt med undergrunden med en klapvogn, så der måtte tænkes alternativt.

Hannibal synes heldigvis, at barnebærestolen er helt fantastisk at sidde i. Alt andet end lige må det også være meget mere interessant at være oppe i højden og kunne se på folks ansigter, end at sidde i en klapvogn med direkte udsyn til bagdele i forskellige størrelser.

Vi havde taget café latte med til forældrene og brød til ænderne, men ak og ve de fuld fede parkænder måtte se deres frokost spist af Hannibal, der insisterede på, at brødet var til ham.
Han nåede også lige at få en tur i gyngen på legepladsen inden turen gik hjemad. Jeg skal lige hilse og sige, at det ikke er let at tage billeder af en der gynger. Hannibal er i øvrigt ved at vride nakken fuldstændig af led, for at holde øje med en større dreng i gynge ved siden af.


mandag den 21. februar 2011

Bjørn på flugt

Fastelavn nærmer sig med hastige skridt og ham den lille skulle helst møde udklædt op i legestue i næste uge. Jeg er overhovedet ikke til gennemsyntetiske samlebåndskostumer fra BR, så fruen måtte sætte sig til symaskinen i weekenden og kreere en bjørne-bamse dragt til Hannibal.
Jeg forsøgte forgæves at få Hannibal til at stå model, men næ nej bjørnedragter er åbenbart ikke til at stå stille i. Det kom mest at alt til at minde om en bjørnejagt, hvor Hannibal kravlede alt det bedste han havde lært, mens jeg forfulgte ham med et skarp ladt kamera, hoppende og dansene for at få han til at stoppe et kort øjeblik, så jeg kunne få det billede. Sætter stor pris på, at Hannibal ikke er en lykkelige ejer af et kamera for det havde sikkert været mere interessant at se billeder af mig, der legede fransk klovn.

Dragten er lavet i bamsestof - så ser man en smule bamset ud, selvom man er en slank model;o)

Til sidst lykkedes det: et styk billede af Hannibal i sit bamse-bjørne kostume:
Han ligner en, der godt ved, at han laver ballade


torsdag den 3. februar 2011

Hvor meget vejer godt moderskab?

Hvordan måler man moderskabet succes? I antal smil om dagen? I hvin og latter? Nej, her i landet måler man ofte succes af moderskab i kilo.

Hannibal er tynd - så tynd, at han snart falder nedenfor den nederste streg på lægens vægtkurve. Det var lægen selvsagt ikke tilfreds med, da vi var ved 1 års undersøgelse i sidste uge, så han ville gerne have, at vi kom til kontrolvejning hver 2. måned indtil han tog mere på. Her er det så, jeg kommer lidt til kort, sådan rent logisk: hvordan er det lige at et barn skulle tage på ved, at forældrene putter ham i bilen, kører ham op til lægen og får ham vejet? Hvor mange kalorier er der i det?

Jeg vil jo ligesom andre mødre gerne have, at Hannibal har det godt - og han har det godt! Han er mild, glad, kvik, charmerende og kunne allerede sige sit første ord, da han var 11 måneder (som var "dejligt" med fed københavnsk accent - ved ikke lige hvor den kom fra;o))Jeg bliver bare usikker, når sundhedspersonale stiller spørgsmålstegn ved hans velbefindende - uden i øvrigt at spørge til, om han er glad? om han trives? om han udvikler sig motorisk? hvad han spiser og hvor meget?

Tænk nu, hvis de har ret. Hvad hvis der er noget, vi har overset. Det kræver virkelig al min moderlige fornuft at huske på, at vi har en fantastisk glad dreng, der virkelig trives, men som bare ikke er velsignet med en kæmpe appetit, og tillader sig at falde udenfor normalen.

Jeg blev så vred over det sidste besøg ved lægen, at vi valgte at få en ny tid, så i dag skal vi derop igen. Denne gang ved en anden læge, som jeg håber vil kigge på hele Hannibal og ikke bare hans vægt. Og derefter tage en fornuftig beslutning om, hvorvidt vi skal gøre noget alvorligt ved vægten eller bare acceptere, at Hannibal ikke regner i statistikker og standardafvigelser, og spiser det han har lyst til.

torsdag den 27. januar 2011

Hyp, hyp, HURRAAAA

Hannibal havde fødselsdag i går - hans allerførste fødselsdag!

Det er altså lidt stort, når ens første barn bliver 1 år. Så er han jo pludselig ikke en baby længere... puha, det er bare gået alt for stærkt. Vil ikke helt udelukke, at vi på et tidspunkt skal lave en mere, så vi en gang til, kan få lov at opleve at have en baby i huset. Uhm, bare duften af baby:o) (Vi snakkede om det i går og det er morsomt, så forskelligt vi husker det - jeg synes han duftede skønt som baby, mens Claus måske har en mere realistisk hukommelse, der huskede duften af gylp, modermælk og lortebleer)

Det var nu ellers ikke en rigtig børnefødselsdag efter bogen. Både Claus og jeg er syge og ville helst ligge i hver sin ende af sofaen med en kop the og vente på, at feberen slipper, så vi kan blive raske igen. Heldigvis er Hannibal jo ligeglad i år og begge bedstemødre kom også og hyggede med ham om eftermiddagen.

Mormor Dorte havde gaven med fra Olde Karen: den fineste røde gyngeelg (det er simpelthen så pænt af Hannibal, at han ønsker sig noget i rød, så det passer til resten af møblementet i stuen... host, host). Den er altså det helt store hit på trods af, at den er for stor og han ikke rigtig kan nå jorden. Han har reddet på den flere gange i dag og ser pavestolt ud, når han sidder der og troner. Tusinde tak for gaven Karen:o)

onsdag den 26. januar 2011

Nam, nam...

Advarsel: Der kommer nu et indlæg med helt og aldeles uhæmmet reklame - jeg får dog hverken procenter eller provision:o). Det er simpelthen miraklet, der rent måltidsmæssigt kan forvandle os fra underskuds til overskudfamilie, sådan wupti.

Vi får hver uge en kasse fra årstiderne med 3 måltider til 2 personer - i virkeligheden er der til mange flere, da vi ofte har mad til dagen efter, så kassen rækker normalt til 5 hverdage herhjemme, selv efter lille Hannibal er begyndt at spise voksenmad. Så vi er dækket ind alle hverdage i ugen, hvor vi ikke behøver at handle ind, og slutte os til hoben af forældre, der står i Netto kl. 17 og stirrer med tomme øjne ind i køledisken, mens man undrer sig over, hvorfor h...... den ikke bare spytter en opskrift ud.

Jeg elsker simplethen at åbne kassen. Det lugter lang væk af ordentligt producerede råvarer med masser af smag - tomaterne dufter altid skønt af sol og sommer, selv her om vinteren. Der er alt med, som vi skal bruge selv kolonialvarer, så det kræver bare, at man har olie, eddike, salt og peber. Der er opskrifter med og retterne tager max. 45 minutter at lave, også smager det FANTASTISK.
Her er indholdet i denne uges kasse... nam, nam siger jeg bare. I kan finde opskrifterne gratis på Årstidernes hjemmesidde HER.


onsdag den 19. januar 2011

Klodset leg


Hannibal og jeg har leget med klodser i dag. Han synes, det er helt fantastisk, hvis mor gider at stable høje tårne, som han kan vælte;o). Det der med at stable dem selv er først lige ved at vinde indpas og er stadig lidt svært for de små pølsefingre.

Klodserne, som er dem, jeg selv havde som barn, har min mor gemt sammen med en masse andre lækre sager, som jeg var rigtig glad for som barn, bl.a. også de lækreste retro sengeset, som bringer gode minder om hyggelige barnestunder frem hos mig. - dem må I få billeder af en anden dag.