mandag den 21. februar 2011

Bjørn på flugt

Fastelavn nærmer sig med hastige skridt og ham den lille skulle helst møde udklædt op i legestue i næste uge. Jeg er overhovedet ikke til gennemsyntetiske samlebåndskostumer fra BR, så fruen måtte sætte sig til symaskinen i weekenden og kreere en bjørne-bamse dragt til Hannibal.
Jeg forsøgte forgæves at få Hannibal til at stå model, men næ nej bjørnedragter er åbenbart ikke til at stå stille i. Det kom mest at alt til at minde om en bjørnejagt, hvor Hannibal kravlede alt det bedste han havde lært, mens jeg forfulgte ham med et skarp ladt kamera, hoppende og dansene for at få han til at stoppe et kort øjeblik, så jeg kunne få det billede. Sætter stor pris på, at Hannibal ikke er en lykkelige ejer af et kamera for det havde sikkert været mere interessant at se billeder af mig, der legede fransk klovn.

Dragten er lavet i bamsestof - så ser man en smule bamset ud, selvom man er en slank model;o)

Til sidst lykkedes det: et styk billede af Hannibal i sit bamse-bjørne kostume:
Han ligner en, der godt ved, at han laver ballade


torsdag den 3. februar 2011

Hvor meget vejer godt moderskab?

Hvordan måler man moderskabet succes? I antal smil om dagen? I hvin og latter? Nej, her i landet måler man ofte succes af moderskab i kilo.

Hannibal er tynd - så tynd, at han snart falder nedenfor den nederste streg på lægens vægtkurve. Det var lægen selvsagt ikke tilfreds med, da vi var ved 1 års undersøgelse i sidste uge, så han ville gerne have, at vi kom til kontrolvejning hver 2. måned indtil han tog mere på. Her er det så, jeg kommer lidt til kort, sådan rent logisk: hvordan er det lige at et barn skulle tage på ved, at forældrene putter ham i bilen, kører ham op til lægen og får ham vejet? Hvor mange kalorier er der i det?

Jeg vil jo ligesom andre mødre gerne have, at Hannibal har det godt - og han har det godt! Han er mild, glad, kvik, charmerende og kunne allerede sige sit første ord, da han var 11 måneder (som var "dejligt" med fed københavnsk accent - ved ikke lige hvor den kom fra;o))Jeg bliver bare usikker, når sundhedspersonale stiller spørgsmålstegn ved hans velbefindende - uden i øvrigt at spørge til, om han er glad? om han trives? om han udvikler sig motorisk? hvad han spiser og hvor meget?

Tænk nu, hvis de har ret. Hvad hvis der er noget, vi har overset. Det kræver virkelig al min moderlige fornuft at huske på, at vi har en fantastisk glad dreng, der virkelig trives, men som bare ikke er velsignet med en kæmpe appetit, og tillader sig at falde udenfor normalen.

Jeg blev så vred over det sidste besøg ved lægen, at vi valgte at få en ny tid, så i dag skal vi derop igen. Denne gang ved en anden læge, som jeg håber vil kigge på hele Hannibal og ikke bare hans vægt. Og derefter tage en fornuftig beslutning om, hvorvidt vi skal gøre noget alvorligt ved vægten eller bare acceptere, at Hannibal ikke regner i statistikker og standardafvigelser, og spiser det han har lyst til.