Hvordan måler man moderskabet succes? I antal smil om dagen? I hvin og latter? Nej, her i landet måler man ofte succes af moderskab i kilo.Hannibal er tynd - så tynd, at han snart falder nedenfor den nederste streg på lægens vægtkurve. Det var lægen selvsagt ikke tilfreds med, da vi var ved 1 års undersøgelse i sidste uge, så han ville gerne have, at vi kom til kontrolvejning hver 2. måned indtil han tog mere på. Her er det så, jeg kommer lidt til kort, sådan rent logisk: hvordan er det lige at et barn skulle tage på ved, at forældrene putter ham i bilen, kører ham op til lægen og får ham vejet? Hvor mange kalorier er der i det?
Jeg vil jo ligesom andre mødre gerne have, at Hannibal har det godt - og han har det godt! Han er mild, glad, kvik, charmerende og kunne allerede sige sit første ord, da han var 11 måneder (som var "dejligt" med fed københavnsk accent - ved ikke lige hvor den kom fra;o))Jeg bliver bare usikker, når sundhedspersonale stiller spørgsmålstegn ved hans velbefindende - uden i øvrigt at spørge til, om han er glad? om han trives? om han udvikler sig motorisk? hvad han spiser og hvor meget?
Tænk nu, hvis de har ret. Hvad hvis der er noget, vi har overset. Det kræver virkelig al min moderlige fornuft at huske på, at vi har en fantastisk glad dreng, der virkelig trives, men som bare ikke er velsignet med en kæmpe appetit, og tillader sig at falde udenfor normalen.
Jeg blev så vred over det sidste besøg ved lægen, at vi valgte at få en ny tid, så i dag skal vi derop igen. Denne gang ved en anden læge, som jeg håber vil kigge på hele Hannibal og ikke bare hans vægt. Og derefter tage en fornuftig beslutning om, hvorvidt vi skal gøre noget alvorligt ved vægten eller bare acceptere, at Hannibal ikke regner i statistikker og standardafvigelser, og spiser det han har lyst til.
Det er skidehamrende fornuftigt af dig....især som 1.gangsmor. Det er nemlig vildt frustrende, når nogen stiller spørgsmålstegn ved, om dit barn nu er normalt, fordi han ikke lige følger samme vægtskema som andre børn. Selvfølgelig skal de være opmærksomme - nogle børn har det jo ikke så godt som vores - men det er jo også derfor,at de skal SNAKKE med forældrene, så de kan høre, om I er opmærksomme på, hvordan han trives. Håber det er gået bedre idag så.
SvarSletKnus fra Rie
Luggi min datter, var også lille og tynd, og det er faktisk først nu hvor hun har fået mens at hun er begyndt at få lidt former og fedt på kroppen !
SvarSletOg hun har aldrig været i nærheden af den kurve lægen gerne ville have hende til at følge.
Men hun har det godt og har altid haft det godt !
mange tanker
Marianne
Uhh - du rammer lige plet her! Vi er i samme situation med en spirrevip på snart et år og 8 kg. Men hvad hun ikke har i vægt har hun tilgengæld på alle andre områder. Så helt enig - man bør kigge på børn som en helhed og ikke udelukkende ud fra en vægtkurve :-)
SvarSletKh. Mette
Hej Line,
SvarSletBeviset på, at du ikke er alene står meget klart. Men jeg vil også lufte min "historie", da det også har været et stort (nærmest altoverskyggende til tider) issue for mig. Jeg har nemlig også et lille fnug, Lærke, på snart 2½ år og 11 kg!! (ja, hun følger bundkurven) Men hun er en aktiv og glad pige, der bare heller ikke har den store appetit og er meget selektiv ang. hvad hun putter i munden og med enormt omskiftlige smagsløg. Sådan er det bare! Det jeg har lært gennem denne process er, at man gør alt hvad der står i ens "magt", men man kan altså ikke tvinge mad i børn. Men man gør alligevel alt andet. De fleste børn har deres egen vilje og man må bare gøre det så godt man overhovedet kan. Jeg "kender" en anden mor i samme situation, der tog sin dreng med til diætist; hendes var svar var, at drengen nok skal begynde at spise rigelige mængder på et tidspunkt. Så længe vores børn er aktive og glade og der ellers er fremgang i den øvrige udvikling, så kan vi ikke være helt håbløse, vel?
Tanker fra Tine
Tusinde tak, fordi I har taget jer tiden til at skrive en kommentar.
SvarSlet@Rie: ja, det er også min point. De bliver da nødt til at tale med forældrene for at kunne vurdere almen tilstanden. Heldigvis fik vi en nye læge til anden undersøgelse, og hun så på hele Hannibal.
@Marianne: ja, om ikke andet kommer det helt sikkert, når han bliver teenager. Jeg var selv meget slank, da jeg var yngre, men jeg har taget rigelig revance senere - måske det er alle de kager jeg bare;o)
@Mette: Det lyder helt som Hannibal - glad og tilfreds og 8,5 kg. ved 1 års undersøgelsen:o)
@Tine: uha, jeg kender godt den følelse, hvor man får helt ondt i maven over det, og nærmest ikke kan tage øjene fra barnet mens det spiser. Sjovt nok kan det til tider virke vigtigt om der nu ryger 5 eller 6 bider ned til aftensmaden. Vi har dog måtte sande herhjemme, at jo mindre fokus vi giver spisningen, jo mere spiser Hannibal. Så vi forsøger at lade være med at rive os i håret, når det kun bliver til de 5 mundfulde.
Knus Line