torsdag den 28. april 2011

STILLE mens mor tænker!

Der har været stille herinde - som i HELT stille, for jeg er gået i tænkeboks, og venter spændt på, at der går et lys op for mig.

(billedet er lånt her)


Den virksomhed, jeg arbejder for lukker til årsskiftet, så jeg finde ud af, hvad jeg så vil beskæftige mig med. Det er en meget underlig situation og stå i som 33-årig, hvor der lige pludselig er helt åbne muligheder. Jeg er virkelig nødt til at grave rigtig dybt og tænke mig grundigt om: hvad er det, jeg vil være, når jeg bliver stor?

Egentlig, er jeg virkelig glad for at være karriere kvinde med spændende udfordringer både fagligt og personligt, men vi har jo fået en lille guldklump i familien, som jeg også meget gerne vil bruge min tid sammen med. Hvad gør man så: vælger at geare ned for karrieren for at få ekstra tid med Hannibal, men med risiko for at blive godt gammeldags mavesur over at ofre karrieren på familiealteret? Eller vælger fortsat at give karrieren gas med den store ulempe at tiden med Hannibal er begrænset til et par timer om dagen og weekenden, hvor han dog så får gavn af en glad mor med overskud (som en gang imellem vil have dårlig samvittighed over ikke at være der nok)? Findes begrebet kvalitetstid overhovedet - kan man virkelig opveje manglen på timer sammen ved at være mentalt tilstede i de timer, man har sammen eller er begrebet opfundet af fortravlede forældre, der forsøger at retfærdiggøre, at de ikke har nok tid sammen med deres børn?

Jeg har ikke knækket koden endnu, men tænker videre.. gruble, gruble, gruble. Hvordan gør alle i andre, der også har børn og spændende interessante jobs ved siden af?

3 kommentarer:

  1. Jeg er periodisk dårlig samvittighed, men vælger at tænke at jeg ville være den sureste mor i verden hvis jeg ikke fik dækket mine behov for faglig udfordring. Og jeg forsøger på ikke at have dårlig samvittighed, men at nyde verden som den er.
    Håber det giver mening.
    Knus

    SvarSlet
  2. Hey Line!
    Først og fremmest rigtig mange gange tak for sidst - det var superhyggeligt at hilse på dig 'i virkeligheden' og ikke mindst spise en MASSE af dine uforglemmelige cupcakes!!
    Det er et rigtig interessant indlæg du har skrevet. Jeg stod selv i samme dilemma for et par år siden (også da jeg var ca. 33 og lige havde fået min 1. søn)da jeg vaglte at stoppe som folkeskolelærer fordi det (for mig) ikke hang sammen med at have et velfungerende familieliv.
    Jeg har derimod altid sagt at jeg gerne ville være hjemmegående husmor hvis nogen ville betale mig for det, så jeg tog mit liv - og min karriere - op til revision og endte med at blive dagplejer!
    Jeg ved godt at det ikke er noget 'karriere'-job, men jeg har trods alt op til 49 timer om ugen, og har bestemt ikke altid tid til at ordne andet mens jeg passer børn (på en god dag kan man dog nå at sætte en opvasker igang eller noget i den stil), men det giver mig masser af gode oplevelser og overskud som smitter af på mine egne børn når de kommer hjem, og det vil jeg ikke bytte væk for noget!
    Jeg har også konstateret at det jo er en balancegang med børn og karriere ... man bliver simpelthen nødt til at prioritere, og jeg kan sagtens forstå din tvivl og dine overvejelser.
    Mht. til den dårlige samvittighed, så har jeg den da også engang imellem, men er blevet bedre til - på det seneste - at kræve tid til mig selv, selv om børnene er hjemme, og så må farmand tage over, for der er INGEN der kan være på 100% både mht. karriere og familie, så det synes jeg sagtens jeg kan tillade mig. Det tror jeg måske i virkeligheden også de fleste børn ville foretrække frem for forældre der er helt kørt ned psykisk af høje krav til sig selv!
    ...Jeg ville egentlig bare skrive en lille besked, men det har aldrig været min stærke side at fatte mig i korthed ;-)
    Har iøvrigt lige meldt mig som læser - glæder mig til at følge med!
    Ha' en rigtig dejlig dag!
    Kh. Jane

    SvarSlet
  3. Hej Line
    Super blogs du har!!
    Du vand i min give away, men jeg mangler din adresse: Er du sød at sms den til 23927608 eller email til kageeventyr@gmail.com Mvh Lise

    SvarSlet