Det er altså lidt stort, når ens første barn bliver 1 år. Så er han jo pludselig ikke en baby længere... puha, det er bare gået alt for stærkt. Vil ikke helt udelukke, at vi på et tidspunkt skal lave en mere, så vi en gang til, kan få lov at opleve at have en baby i huset. Uhm, bare duften af baby:o) (Vi snakkede om det i går og det er morsomt, så forskelligt vi husker det - jeg synes han duftede skønt som baby, mens Claus måske har en mere realistisk hukommelse, der huskede duften af gylp, modermælk og lortebleer)Det var nu ellers ikke en rigtig børnefødselsdag efter bogen. Både Claus og jeg er syge og ville helst ligge i hver sin ende af sofaen med en kop the og vente på, at feberen slipper, så vi kan blive raske igen. Heldigvis er Hannibal jo ligeglad i år og begge bedstemødre kom også og hyggede med ham om eftermiddagen.
Mormor Dorte havde gaven med fra Olde Karen: den fineste røde gyngeelg (det er simpelthen så pænt af Hannibal, at han ønsker sig noget i rød, så det passer til resten af møblementet i stuen... host, host). Den er altså det helt store hit på trods af, at den er for stor og han ikke rigtig kan nå jorden. Han har reddet på den flere gange i dag og ser pavestolt ud, når han sidder der og troner. Tusinde tak for gaven Karen:o)
Advarsel: Der kommer nu et indlæg med helt og aldeles uhæmmet reklame - jeg får dog hverken procenter eller provision:o). Det er simpelthen miraklet, der rent måltidsmæssigt kan forvandle os fra underskuds til overskudfamilie, sådan wupti.
